23948sdkhjf

Velux hylder unge designere

Tre vindere og otte projekter fik hædrende omtale under ”International Velux Award” i La Rochelle i Frankrig. Konkurrencen er en stor inspirationskilde for Velux.
Et sydkoreansk team bestående af fire arkitektstuderende ved Hanyang University i Seoul løb for nyligt med førstepræmien i ”International Velux Award”.

Vinderprojektet "Constellation of light fields" beskæftiger sig med det store byrum og vigtigheden af at styre snarere end at forstærke lys:

- Projektets rummelighed bragte det helt til tops som et bæredygtigt og troværdigt projekt, der diskuterer en idé, som også kan anvendes i andre klimaer, fortæller Magda Mostafa, der er formand for juryen.

Befrier arkitekturen fra fysiske elementer
De studerende forklarer, at projektet har taget sit udspring i spørgsmålet om, hvordan man kan implementere det immaterielle element, lys, i det materielle element, arkitektur.

Måden, vi håndterer lys på i dag, er begrænset af fysiske elementer som mure og tage, og vinderprojektet har arbejdet på at ’befri’ arkitekturen fra disse materielle begrænsninger:

- Lys er det immaterielle arkitektoniske element, som mennesker reagerer direkte på gennem sanserne. Ved at eliminere de materielle elementer kan lys skabe diversitet inden for et givet rum, siger Park Young-Gook, som står bag projektet sammen med Kim Dae Hyun, Choi Jin Kyu og Kim Won Ill. De er alle studerende ved Hanyang University i Seoul.

Stor inspirationskilde
Konkurrencen ”International Velux Award for Students of Architecture” afholdes hvert andet år, og 2010-udgaven har haft deltagelse ikke færre end 673 projekter fra 280 arkitektskoler i 55 lande.

Deltagerne repræsenterede en stor mangfoldighed i fortolkningen af det overordnede tema "Light of Tomorrow", og hos Velux finder man bidragene særdeles interessante:

- De deltagende studerende responderer utroligt godt på temaet og lægger en masse energi i deres projekter. Projekterne er en stor inspirationskilde for fremtidige generationer af arkitekter, som vil danne grundlag for diskussionerne om ikke blot dagslys, men også bæredygtige boliger i fremtiden, siger Per Arnold Andersen fra International Velux Award.

Andenpræmievindere fra Kina
Joe Wu, en kinesisk studerende ved Delft University of Technology i Holland, er den ene vinder af andenpræmien for sit projekt "Lightscape between gaps". Projektet omhandler en analyse af sollys i Hongkongs ekstreme vertikale byudvikling.

Han deler andenpræmien med Ma Xin, Wang Rui og Yang Meng fra Architecture School of Tianjin University i Kina. Deres projekt "Condensation of variational sunlight influences" beskæftiger sig med interaktionen mellem sollys og menneskers adfærd i bylivet.

Ud over de tre vindere fik otte projekter fra fem forskellige lande hædrende omtale. Kina fik i alt seks priser i 2010 Award.

Læs mere på iva.velux.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109