23948sdkhjf

Designfirmaet Vipp i første boligprojekt

Der er indtænkt designdetaljer for køkken og bad, når Chimney House i København fra på søndag vil begynde at rejse sig

På søndag 17. september kommer byggeriet Chimney House et skridt tættere på virkeligheden, når første spadestik til nye boliger på grænsen mellem Hellerup og København bliver taget.

De 11 eksklusive lejligheder er fordelt på seks karrélignende etager, og er alle indrettet med køkkener og badeværelser fra den traditionsrige danske designvirksomhed Vipp. Det er første gang, at Vipp involverer sig i et boligprojekt. Designvirksomheden har specialiseret sig i løsninger, der uafhængigt at modeluner og trends skal afspejle det tidløse, blandt andet i kraft af designeren Holger Nielsens frembringelser.

Arkitekter er med
Også byggeriet søger at sætte nye standarder for moderne boliger i klassisk dansk byggestil med stærke designtraditioner, og bliver realiseret gennem et samarbejde mellem bygherren Kom-Kbh og Kasper Egelund fra Vipp.

Mikkel Westfall fra Årstiderne Arkitekter og David Thulstrup fra Studio David Thulstrup står for den ydre arkitektur samt indretning af lejlighederne.

Lave noget unikt
- Vi har fra begyndelsen været enige om at lave noget unikt. Det betyder, at byggeriet vil indeholde det bedste inden for danskproducerede byggematerialer. Vi er stolte af at kunne bevare og udvikle den lokale arkitektur og ikke mindst vise stor respekt for historien og områdets lokale vartegn, siger Martin Kvist-Madsen, adm. direktør i Kom-Kbh, i en pressemeddelelse.

Stuelejlighederne har desuden deres egen private have, mens resten af lejlighederne har integrerede altaner i forlængelse af lejlighederne. På toppen findes en store tagterrasse, der hører til penthouselejligheden med udsigt over Øresund.

- Med byggeriet har vi skabt et projekt, der appellerer til købere med hang til ypperlig kvalitet og design i topklasse. Vi vil sætte nye standarder for skræddersyede boliger af højeste kvalitet, siger Martin Kvist-Madsen i pressemeddelelsen.

Boligerne ventes at være klar til indflytning i efteråret 2018.
kargaard

Læs mere om: Vipp
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078