23948sdkhjf

Entreprenør tog fejl af adressen: Nu skal udbud gå om

Havneudvidelse til et trecifret millionbeløb forsinkes i flere måneder.

En planlagt udvidelse af Lindø Port of Odense til 300-400 mio. kroner bliver formentlig 6-8 måneder forsinket, fordi det af forskellige årsager er nødvendigt at lade udbuddet gå om, skriver Fyens.dk.

To af tilbuddene var for dyre, det tredje overholdt ikke de tekniske specifikationer, mens et fjerde bud kom for sent.

- Selv om vi eventuelt kunne have accepteret det, der kom for sent, kunne vi risikere et erstatningskrav fra de andre bydere. Det vil vi ikke risikere, siger administrerende direktør for Lindø Port of Odense, Carsten Aa, til Fyens.dk.

Virksomheden, der kom for sent med sit tilbud, var M. J. Eriksson.

Tilbudschef Birte Eriksson forklarer til Fyens.dk, at virksomheden ganske enkelt tog fejl af adressen. I det oprindelige udbudsmateriale var Lindø Port of Odenses hovedkontor angivet til Noatunvej i Odense. Og først i forbindelse med selve afleveringen af materialet den 31. august fandt M. J. Eriksson ud af, at adressen var flyttet til det tidligere Lindø-værft. Konsekvensen var, at M. J. Eriksson afleverede tre minutter for sent.

- Vi er da kede af det, og det er brandærgerligt. Men sket er sket, og vi må videre. Vi er klar til at byde næste gang også, men vi ville da helst have haft arbejdet i første runde, siger Birte Eriksson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081