23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Eurodan-huse, Sweco, Gefion Group, Intego, Zurface og Newsec Datea

Eurodan-huse
Christian Aakjær Jacobsen er ansat som teknisk direktør i en nyoprettet stilling hos typehusproducenten Eurodan-huse.

Med væksten og udviklingen i Eurodan-huse har direktionen valgt at ændre organisationen og samle flere af byggeprocessens faser til et samlet område.

Ud over en praktisk uddannelse som murer og en ingeniøruddannelse fra Århus, medbringer han en stor erfaring fra alle facetter i byggeriet med ansættelser hos mellemstore og store byggeselskaber, direktør på en tegnestue og senest som divisionsdirektør i entreprenørvirksomheden Gråkjær A/S. 

Sweco 
Jens Veggerby, 35 år, er ansat som gruppeleder i Vand-afdelingen på Swecos kontor i Glostrup. Jens er uddannet ingeniør, suppleret med HD i organisation og ledelse. Han har bred erfaring inden for vand- og spildevandsområdet og skal varetage personaleledelsen af ca. 20 medarbejdere. Derudover skal Jens varetage projektledelsen på planlægnings- og anlægsopgaver.

Jens kommer fra en stilling som teamleder og projektchef inden for vand og klimatilpasning hos Rambøll.

Gefion Group 
Thomas Birkedal, 45 år, er ansat som salgsdirektør i Gefion Group med ansvar for at opbygge en ny salgsorganisation. Han får blandt andet medansvar for at udvikle et nyt forretningsområde i Gefion Group med offentligt udbud af udvalgte attraktive og velbeliggende ungdoms- eller boligejendomme i aktieselskabsform.

Thomas Birkedal har i de seneste 20 år arbejdet i forskellige ejendomsselskaber, hvor han har haft det overordnede ansvar for at identificere, strukturere og udbyde investeringsejendomme i K/S og A/S-projekter.

Intego
Kasper P. Nielsen, el-installatør, er ansat som serviceleder inden for el-teknisk installation & service hos Intego i Kolding. Kasper kommer senest fra en stilling som servicetekniker hos Atlas Copco. 

Zurface 
Jesper Bitz, 52 år, er ansat som salgsdirektør hos Zurface A/S - leverandør og producent af naturstens-løsninger. Jesper Bitz bliver desuden daglig leder af afdelingen i København og ansvarlig for salget af produkter til udvendig belægning øst for Storebælt. Han kommer fra en stilling som salgsdirektør i Bilsby. 

Newsec Datea
Thomas Hejde, 51 år, er ansat som afdelingsdirektør i Newsec Dateas afdeling for drift og vedligeholdelse. Her skal han stå i spidsen for bygningsdrift, facility services og energi- og indeklimaløsninger til Newsec Dateas kunder.

Thomas Hejde er uddannet ingeniør og har solid ledererfaring inden for blandt andet Property Asset Management, Integrated Facility Management og byggeprojektledelse. Han kommer fra en stilling som chef for Danske Banks globale ejendomsportefølje og strategiske byggeprojekter og har tidligere haft lederstillinger i blandt andet CBRE og Johnson Controls IFM.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112