23948sdkhjf

Joca ansætter ny administrerende direktør

Virksomheden styrker ledelsen for at øge sit fokus på nedgravede affaldsløsninger.

Den 15. september 2017 havde Thorkild Hviid første arbejdsdag som ny administrerende direktør i Joca a/s.

 Han senest været administrerende direktør i handelsvirksomheden Linds gennem mere end otte år og bliver nu ansvarlig for Jocas strategi, den daglige drift samt udviklingen af forretningsområdet for nedgravede affaldsløsninger.

Indehaver Søren Jensen fortsætter med titel af koncerndirektør som ansvarlig for den fortsatte udvikling af virksomhedens 2- og 4-hjulede affaldsbeholdere.

- I takt med at virksomheden bliver større og får en stærkere markedsposition i Danmark, stiger behovet for et konstant fokus på udviklingen af organisationen. Med en ny og yderst erfaren administrerende direktør i spidsen, kan vi sikre denne fortsatte vækst og udvikling i virksomheden, udtaler Søren Jensen i en pressemeddelelse.

Joca har hovedkvarter i Vinderup og sælger primært sine affaldsløsninger til boligforeninger, kommuner og affaldsselskaber. Virksomheden beskæftiger cirka 40 medarbejdere.

- Jeg ser frem til, sammen med dygtige medarbejdere, at fortsætte den vækst Joca har gennemgået de seneste år. Det er en virksomhed med en god sammenhængskraft og frem for alt en god kultur, siger Thorkild Hviid.

Læs mere om: Joca
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172