23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Cembrit
Anette Hurup, 36 år, er tiltrådt en nyoprettet stilling som marketingchef. Hun har været i Cembrit i 13 år – senest i en stilling som marketingkoordinator i Cembrit Danmark.

Oprettelsen af den nye stilling sker som led i virksomhedens bestræbelser på at styrke sit brand i både Danmark og i resten af Europa.

Crescendo A/S
Virksomheden har stiftet selskabet A/S Hjørring Øst med Bo Helligsøe, Carsten Lykke og Mogens Lauritzen som bestyrelsesmedlemmer og Carsten Lykke i direktionen.

Crescendo beskæftiger sig med ejendomsinvestering og projektudbud i Danmark og nabolandene.

Dansk El-Forbund
Formand Jørgen Juul Rasmussen og næstformændene Jan Jensen og Jens-Olav Pedersen er alle blevet genvalgt til deres poster bestyrelsen.

Desuden er Allan Holm Pedersen genvalgt som organisationssekretær, mens Lene Christiansen, Benny Yssing, Arne Hansen, Stig Pedersen, Ole Klarskov, Ole Tue Hansen, Flemming Warth og Allan Steenberg Andersen alle er genvalgt som forbundssekretærer.

Arne Hansen bliver 65 år i februar næste år og skal derfor til den tid fratræde. Afløser bliver Christian Stokholm.

DT A/S
Hans Henrik Daugaard er fratrådt som direktionsmedlem.

DT A/S udfører totalentrepriser, betonarbejder samt betonelementmontager.

Miljøstyrelsen
Michel Schilling, 45 år, er udnævnt som ny vicedirektør i Miljøstyrelsen. Han kommer fra en stilling som kontorchef for By- og Landskabsstyrelsens juridiske kontor, hvor han har været siden 2008.

Tidligere har han bl.a. været ministersekretær for miljøminister Svend Auken og kontorchef i Energistyrelsen.

Verdo Entreprise A/S
Lars Bisgaard, 50 år, er tiltrådt i en stilling som salgschef og får til opgave at udvikle og øge salgsindsatsen inden for installation.

Samtidig skal han indgå i det salgsmæssige tværgående samarbejde i Verdo-koncernen.

Lars Bisgaard har bl.a. været direktør hos Insight Building Automation A/S og salgschef hos Siemens Building Automation og hos Nilan.

Verdo Entreprise er en del af energiselskabet Verdo og udfører bl.a. opgaver inden for anlæg, drift og vedligeholdelse af tekniske installationer.

Vækstfonden
Stig Poulsen, tidligere direktør i Danfoss Ventures, er som områdedirektør for Vækstfondens nye vestdanske afdeling i Vojens.

Den nye afdeling får blandt andet ansvaret for at foretage investeringer fra investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital på 150 mio. kroner, der blev oprettet som led i regeringens udspil ”Danmark i balance”.

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 4.000 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 7,7 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125