23948sdkhjf

Bjarke Ingels skal tegne Mars-by i Emiraterne

En Mars-lignende by til omkring 860 mio. kroner skal opføres midt i den arabiske ørken, og det bliver danske Bjarke Ingels Group, der skal tegne projektet.

Med sine mere end 175.000 kvadratmeter bliver det den største rumsimulationsby, der nogensinde er bygget.

Intentionen bag Mars Science City er at skabe en realistisk model af livet på Mars. Det skal ske ved at bygge enorme kupler med laboratorier, der simulerer den røde planets terræn og barske miljø gennem avanceret 3D trykningsteknologi og varme- og stråleisolering

Projektet, der blev offentliggjort i Abu Dhabi tirsdag i denne uge, er et led i De Forenede Arabiske Emiraters Mars 2117-strategi, der har som mål at etablere en koloni på Mars inden for de næste 100 år.

- Vi søger at sætte et eksempel og motivere andre til at deltage og bidrage til menneskehedens march i rummet, udtaler Sheikh Mohammed bin Rashid i en pressemeddelelse.

Mars Science City skal blandt andet forske i selvforsynende løsninger inden for mad, energi og vand. Det er også planen at etablere et museum, der viser alletiders største rumpræstationer. Museet vil blive 3D-printet af sand fra den omgivende ørken.

Planen er at lade et hold bo i byen gennem et år for at få viden om, hvordan det er at bo og leve i fjendtlige omgivelser.

Bag projektet står Mohammed bin Rashid Space Center og styret i Dubai. Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår planerne om Mars Science City føres ud i livet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128