23948sdkhjf

Henning Larsen åbner kontor i New York

Målet er at sætte en ny arkitektonisk dagsorden i Nordamerika.

København, Oslo, Færøerne, Riyadh, München, Hong Kong – og nu New York.

Henning Larsen Architects slår nu dørene op for sit syvende kontor, der skal understøtte en positiv udvikling i Nordamerika, hvor den danske tegnestue for øjeblikket er involveret i over 140.000 kvadratmeter byggeri.

- Det går stærkt for os i USA og i Canada. Det er virkelig spændende, siger kreativ direktør og ledende partner, Louis Becker, ifølge et netop udsendt nyhedsbrev.

Louis Becker får selv det overordnede ansvar for det nye kontor og kommer til at dele sin tid mellem København og New York. Managing Director Mike McElderry og Design Director Nina LaCour Sell skal i fællesskab stå for den daglige ledelse af kontoret, som bemandes af både amerikanske arkitekter og andre nøglemedarbejdere, som har skiftet arbejdspladsen hos Henning Larsen i København ud med New York. Kontoret er derudover forbundet til et team af specialister fra Henning Larsens kontor i København.

Henning Larsen Architects har for nylig vundet konkurrencer om projekter i både Toronto og Minneapolis. Derudover arbejder tegnestuen på flere fortrolige projekter, og Louis Becker lægger ikke skjul på, at målet er at bidrage til en ny arkitektonisk dagsorden i Nordamerika gennem den skandinaviske, videnbaserede designmetode.

- Vi har fået en overvældende positiv respons på vores vidensbaserede designtilgang i Nordamerika. Vi arbejder strategisk i krydsfeltet mellem arkitektur, ingeniørvidenskab og teknologi og integrerer forskningsbaseret viden i samtlige designstadier, siger Louis Becker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094