23948sdkhjf

Historisk bygning huser nyt hotel

Hollandsk hotelkæde åbner nyt hotel i kontorbygningen Dagmarhus på Rådhuspladsen i København
Dagmarhus
Dagmarhus er opført i perioden 1937-39 og er tegnet af Christian Kampmann og Hans Dahlerup.

Under besættelsen blev bygningen Dagmarhus besat af tyskerne og blev i 1943 tyskernes hovedkvarter sammen med Shellhuset.
Det hemmelige tyske politi Gestapo havde en afdeling der.
Kilde: Wikipedia

Den hollandske hotelkæde citizenM åbner sammen med den danske hotelejer Claus Hildebrandt et hotel i den nuværende kontorbygning Dagmarhus, der ligger på Rådhuspladsen.

Hotellet, der er tegnet af Gottlieb Paludan Architects, får 238 værelser og en tagetage.

Dagmarhus husede under den tyske besættelse den tyske centraladministration i Danmark og en afdeling af Gestapo.

Bygningen er blevet ledig i forbindelse med, at advokatfirmaet Gorrissen Federspiel flytter ind i Axel Towers 100 meter derfra.

Bygningens anvendelse er efterfølgende blevet taget op til lokalplanmæssig revision.

Gottlieb Paludan Architects står som arkitekter for at omdanne den nuværende kontorbygning til et moderne designhotel. GPA skal realisere citizenM’s brand-standarder og særlige krav til design indenfor de rammer, som det danske bygningsreglement og bygningens arkitektur og konstruktioner tilbyder.

Ny spise- og udsigtsetage
Omdannelsen fra administrationsbygning til hotel sker med stor respekt for bygningens historie og det omkringliggende bymiljø. Således bliver alle ændringer og moderniseringstiltag gennemført uden synlige ændringer af den eksisterende facade og biografen Dagmar Teater, der har eksisteret siden 1939, bliver liggende i sine nuværende lokaler.

Der indrettes indgang og lobby i stuen, hotelværelser fra første til sjette sal, og der etableres en ny, tilbagetrukket spise- og udsigtsetage i samme arkitektoniske formsprog på syvende sal.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Steenberg Architects, Concrete Architects og EKJ Rådgivende Ingeniører for totalentreprenør Hoffmann og ejer Claus Hildebrandt.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11