23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra NCC Property Development, Scantruck, Gemina Termix Production A/S, Caspersen & Krogh Arkitekter A/S, Danvak ApS, Danfoss A/S og Store-Hedebyg Entreprise A/S

NCC Property Development
Ulrik Gram Meiner er pr. 1. oktober 2017 udnævnt til direktør for Udlejning i NCC Property Development i Danmark.

Han indtræder i forretningsområdets Management Team og har fremadrettet ansvaret for udlejning af ejendomsprojekter i hele landet.

Ulrik Gram Meiner er født i 1974 og uddannet statsaut. ejendomsmægler. Han har været ansat i NCC siden 2015.

NCC Property Development udvikler individuelt tilpassede erhvervsejendomme til kontor-, detail- og logistikformål og har ambitiøse vækstplaner. 

Scantruck
Jesper Hedegaard, er tiltrådt i en nyoprettet stilling som Manitou-trucksælger hos Scantruck A/S i Skive.

Jesper Hedegaard har tidligere arbejdet med salg for batterivirksomheden Banner. Han kommer senest fra maskinudlejningsbranchen og er således allerede et kendt ansigt i maskinbranchen.

Hos Scantruck skal Jesper Hedegaard stå for salg i hele Danmark af medbringertruck, gaffeltruck og terrængående truck fra det store Manitou-program.

René Jensen, 60 år, er tiltrådt som reservedelssælger med solid erfaring i bagagen. Han har de seneste syv år været eftermarkedschef hos S. D. Kjærsgaard i Frejlev. Tidligere var han ansat som sales engineer hos firmaet Henkel Loctite. 

Jan Larsen, 46 år, er også mødt hos Scantruck med masser af erfaring fra maskinbranchen. Han kommer fra en stilling som entreprenørsælger hos Kramp Danmark, som tidligere var kendt som Grene. Tidligere i karrieren var han udkørende sælger for Filterteknik i Greve. 

Gemina Termix Production A/S
Torben Christensen er ny bestyrelsesformand for Gemina Termix Production A/S, mens Kim Christensen er trådt ud (kilde: CVR).

Gemina Termix udvikler vandvarmere og varmevekslere til lejligheder, parcelhuse og større byggerier med fjernvarme som energikilde.

Caspersen & Krogh Arkitekter A/S
Jørgen Frahm-Rasmussen er ny bestyrelsesformand hos Caspersen & Krogh Arkitekter A/S (kilde: CVR). 
Caspersen & Krogh Arkitekter A/S er en østjysk arkitektvirksomhed.

Danvak ApS
Lars Sønderby Nielsen har erstattet Lars Nielsen som bestyrelsesformand hos Danvak ApS (kilde: CVR). 
Danvak er et fagligt netværk for professionelle, der arbejder med indeklima, komfort og energi.

Danfoss A/S
Torben Christensen er indtrådt som ny formand for bestyrelsen i Danfoss Power Solutions Holding ApS, Danfoss Distribution Services A/S, Danfoos Redan A/S, Danfoss Power Solutions Holding II ApS og Danfoss Compressors Holding A/S i stedet for Kim Christensen (kilde: CVR).
Danfoss A/S er en international koncern, der producerer mekaniske og elektroniske komponenter samt systemløsninger til blandt andet varmeregulering sol- og vindenergi samt fjernvarme og fjernkøling.

Store-Hedebyg Entreprise A/S
En stolt direktør og tømrermester Per Lauridsen fra Store-Hedebyg Entreprise A/S i Solrød kunne i forrige uge ønske sin lærling Marcel Kiilerich tillykke med svendebrevet fra Roskilde Teknisk Skole. Foruden et svendebrev blev Marcel Kiilerich også hædret med en bronzemedalje for sit svendestykke.

Samme dag fik virksomhedens tømrerlærling Jakob Bo Berantzino også sit svendebrev som tømrer.

I de seneste fem år har Store-Hedebyg Entreprise A/S hvert år ansat flere lærlinge, og i dag er virksomheden oppe på at ansætte omkring syv lærlinge.








Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109