23948sdkhjf

16 vindere fundet til Sankt Hans i Roskilde

De 16 fagentrepriser udløser sidste del af de 550 mio. kroner, der skal finansiere opførelsen af Region Hovedstadens nye retspsykiatri

Tilbudspriserne på de seksten fagentrepriser på Ny Retspsykiatri Sankt Hans holdt sig samlet set inden for budgetrammen - og dermed kunne de tørre sveden af panden hos projektledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri:

- Det er jo ingen hemmelighed, at der er travlhed på byggepladserne i denne tid, og vi har selvfølgelig været spændte på, hvordan det kunne påvirke tilbudspriserne. Så det glæder os da, at vi valgte rigtigt, da vi besluttede at udbyde i fagentreprise - og at vores totalrådgiver har bedømt markedet rigtigt. Men vi har også lagt et stort forarbejde i at kvalitetssikre udbudsprojektet, siger projektleder Mogens Hedegaard Andersen i en pressemeddelelse.

Projektlederen peger samtidig på, at projektet til den nye retspsykiatri på Sankt Hans netop har fået det blå stempel af den uvildige ’tredje øje’ instans, der med kritisk blik har tjekket projektets håndtering af økonomi- og risikostyring samt procesledelse.

’Tredje øje’ vurderingen er en del af det kontrolsystem, der er sat op i forbindelse med disse års store statsstøttede hospitalsbyggerier.

Byggestart til foråret
Projektledelsen vil nu indlede forhandlinger med de lavestbydende entreprenører med henblik på, at kontrakterne kan komme på plads ved årsskiftet.

Råhus-entreprenøren forventes at gå i jorden til foråret. Forinden er der afsat tid til en fælles projektgennemgang, hvor de centrale entreprenører sammen med byggeledelsen kan gennemgå projektet og tilrettelægge den mest hensigtsmæssige proces.

Projektledelsen har samtidig søgt om at få frigivet den sidste store klump af de i alt 550 mio. kroner (2009-priser), der skal finansiere opførelsen af Region Hovedstadens nye retspsykiatri. Regionen og staten er fælles om investeringen.

De forberedende arbejder med at klargøre byggegrunden er allerede i gang.

Byggeriet forventes afleveret i begyndelsen af 2021, således at indflytning kan ske i løbet af foråret.

De 16 vindere
  • Her er de lavestbydende på de 16 entrepriser
  • Byggeplads Hoffmann A/S
  • Anlægsgartner CG Jensen A/S
  • Grundmodning og råhus LM Byg A/S
  • Murer Hansen & Andersen A/S
  • Komplettering N.H.Hansen & Søn A/S
  • Maler Malerselskabet SBM A/S
  • Lukning Georg Berg A/S
  • Gulve og undergulve Anchers Gulvservice A/S
  • VVS Wicotec Kirkebjerg A/S
  • Ventilation Caverion Danmark A/S
  • El- og mekaniske anlæg Lindpro A/S
  • Bygningsautomatik Siemens A/S
  • Personsikring Forhandling pågår
  • Sikring og brand Enco A/S
  • Fast inventar Skou Gruppen A/S
  • Special inventar Jakon Bygningsentreprise A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095