23948sdkhjf

Nu bygges der private boliger i Gellerup

Horsens-udvikler investerer et milliardbeløb i omdannelsen af Aarhus-forstad.

Tirsdag den 24. oktober tager borgmester Jacob Bundsgaard (S) det første spadestik til et byggeri, der står som en markant milepæl i omdannelsen af Aarhus-forstaden Gellerup.

De familieboliger, som nu opføres ved Gudrunsvej og Åby Ringvej, er nemlig det første private boligbyggeri, som igangsættes som led i den helhedsplan, der skal skabe en større sammenhæng mellem Gellerup og det øvrige Aarhus.

- Med nye boligtyper i Gellerup begynder vi nu for alvor at se konturerne af den nye bydel, vi er ved at udvikle i Gellerup. Det nye vejsystem er stort set på plads, dagtilbud og kunstgræsbane står klar, og vi er i fuld gang med at bygge nyt domicil til Teknik og Miljø. Jeg er meget glad for, at private aktører nu også kommer på banen og bidrager til den udvikling, vi har sat i gang. Det er afgørende for, at vi lykkes med at omdanne Gellerup fra et boligområde til en bydel, siger borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Projektudvikleren Svanen Gruppen fra Horsens har købt et fire hektar stort areal ved Ringvej Syd i den sydlige ende af Gellerup. Planen er at investere omkring en milliard kroner i nye ejer- og lejeboliger over de kommende år.

Byggeriet, som igangsættes tirsdag, er solgt til Core Property Management og omfatter 222 familieboliger fordelt på to karréer med i alt 21.500 kvadratmeter.

På tegnebrættet er desuden 26 rækkehuse samt 8.500 kvadratmeter ungdomsboliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094