23948sdkhjf

Hoffmann vinder entreprise på ”Den Blå Planet”

Med tildelingen af installations-entreprisen til Hoffmann A/S er samtlige storentreprenører til byggeriet af Danmarks nye akvarium nu på plads.
I sidste uge sikrede E. Pihl & Søn sig apterings-entreprisen på byggeriet af ”Den Blå Planet”, og nu har Bygningsfonden Den Blå Planet udpeget entreprenøren til projektets sidste opgave – installationsentreprisen.

Kontrakten – der har en værdi af mere end 40 mio. kroner ekskl. moms – er gået til Hoffmann A/S, der har tilknyttet Brøndum A/S som underleverandør af VVS- og ventilationsarbejderne.

Installationsarbejdet går i gang i begyndelsen af 2011 og ventes afsluttet i efteråret 2012:

- Det er et krævende projekt, som stiller store krav til samarbejdsevnerne hos både Brøndums og vores dygtige medarbejdere. Vi tager os af både el, vvs, cts og ventilationsinstallationerne, som vi etablerer efter de mest moderne og fremtidssikrede principper, siger regionsdirektør John Mathson Hansen fra Hoffmann.

Byggeriet af ”Den Blå Planet” blev indledt med første spadestik i oktober måned, og akvariet skal stå klar til indvielse i foråret 2013. Udover Hoffmann og Pihl er følgende entreprenører tilknyttet byggeriet:

• MT Højgaard A/S (råhus, byggeplads samt jord- og anlægsarbejder)
• Kai Andersen A/S (tag- og facadeentreprise)
• Advanced Aquarium Technologies (akvarie-teknik)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109