23948sdkhjf

- Noget helt unikt, som vi ikke selv kunne forestille os

Aalborg Universitet investerer 200 mio. kroner i et nyt hus til innovation. Cobe er valgt som totalrådgiver.

Med A.P. Møller-fonden som generøs bidragyder opfører Bygningsstyrelsen og Aalborg Universitet (AAU) en ny innovationsbygning – ”AAU Science & Innovation Hub” – der skal stå klar til indvielse på campus i Aalborg Øst ved indgangen til 2022.

Fem teams var prækvalificeret til opgaven som totalrådgiver, og allerede efter første forhandlingsrunde står det klart, at Cobe, Sted og Oluf Jørgensen skal designe byggeriet.

- Vi har fået fem rigtig gode og spændende tilbud. Cobe har dog ramt noget helt unikt, som vi ikke selv kunne forestille os. Deres projekt manifesterer sig i en langstrakt og nøgtern bygning, der placerer sig flot i miljøet på campus samtidigt med, at bygningens indre, der er organiseret som en overskuelig, fleretagers gade, vil være let at orientere sig i. Særligt deres idé om små indre ’garager’ – med henvisning til, at garagen har dannet ramme for nogle af verdens mest succesfulde iværksættere som for eksempel Mads Clausen, der i garagen grundlagde den globale koncern Danfoss – har vakt vores interesse. Generelt er vi overbeviste om, at Cobe og deres team er de helt rigtige til at gå i dialog med vores brugere og udvikle det hus, vi drømmer om, siger rektor Per Michael Johansen.

Projektet omfatter et 8.500 kvadratmeter stort nybyggeri, der skal danne ramme om laboratorier, digitale værksteder, faciliteter til virksomhedssamarbejde, inkubatormiljø, kontormiljøer, auditorium og kantine. Det samlede budget udgør 200 mio. kroner, hvoraf A.P. Møller-fonden bidrager med halvdelen.

Bygningsstyrelsen forventer senere at udbyde projektet i hovedentreprise på baggrund af et dispositionsforslag med en efterfølgende samprojekteringsfase mellem hovedentreprenøren og totalrådgiver.

Bygningsstyrelsen er bygherre og ejer af den nye bygning, mens Aalborg Universitet er lejer og slutbruger.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fremgang på top og bund hos Arkitema
Smider 2.000 ton sten i vandet til glæde for fisk og folk
Niras og Rum sammen om skole og institution i Søhøjlandet
Udvikler investerer trecifret millionbeløb i Odense efter rekordår
Aarhus-entreprenør køber op: Har nu over 275 ansatte
Seniorforsker: "Straffen for at overtræde asbestregler er latterlig"
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.144