Brikkerne falder nu på plads i arbejdet med at styrke handlen og give nyt liv til Værløse bymidte.
I denne uge underskrev Furesø Kommune således en salgsaftale for den gamle posthusgrund, hvor køberen, Bymidten 70 ApS, har planer om at bygge 40 andelsboliger, et sundhedshus og en café.
- Det er rigtig lovende med de nye lejligheder, hvor beboerne får let adgang til dagligvarebutikker, hurtig transport med bus og tog - og masser af kulturelle og sociale oplevelser lige om hjørnet. Vi oplever en meget stor efterspørgsel på denne type boliger" siger formand for Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, John Ingemann Allentoft (C), i en pressemeddelelse.