23948sdkhjf

NCC klar til nyt projekt i København

NCC Property Development tager nu fat på udviklingen af Krøyers Plads på Christianshavn. Visionen er et byggeri af høj arkitektonisk værdi med boliger, kontorer og butikker.
Krøyers Plads var for et par år siden meget omtalt i forbindelse med et højhusbyggeri, som senere blev opgivet.

Nu bringes området igen i spil, og NCC forventer at stikke spaden i jorden ultimo 2013:

- Det er glædeligt for København, at NCC vil udvikle Krøyers Plads. Dette vigtige sted i byen fortjener et byggeri af høj klasse og et byrum med gode opholds- og aktivitetsmuligheder for borgerne, siger overborgmester Frank Jensen.

Respekt for det unikke miljø
NCC oplyser, at man foreløbigt arbejder ud fra volumenstudier foretaget af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Generelt vil projektet have stort fokus på at sikre adgangen til vandet og de vandnære arealer som kajområderne, bolværket og det indre havnebassin:

- Vi har respekt for det unikke miljø på Christianshavn, som beboerne værner om. Her er i den grad tale om et lokalsamfund med engagement og nerve, og det vil vi gerne benytte os af. Derfor er det planen at gennemføre en række workshops, hvor beboerne i området får lov at bidrage med supplerende idéer til udformningen af arealet. Forventningsafstemning kommer til at være et vigtigt nøgleord for processen, siger direktør Marius Møller, NCC Property Development.

Efter den indledende borgerdialog skal der vedtages en lokalplan, som forventes at være klar ultimo 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.828