23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

To mænd får mildere straf i østjysk sag om bestikkelse

Vestre Landsret finder to tiltalte skyldige i at modtage og give gaver.

En ansat ved Aarhus Universitet og en mand fra et entreprenørselskab er i en sag om bestikkelse onsdag blevet dømt til at udføre samfundstjeneste.

Vestre Landsret har ændret afgørelsen en smule i forhold til den oprindelige dom fra Retten i Aarhus.

Den ansatte på universitetet, der modtog bestikkelse i form af byggematerialer, er idømt 60 dages fængsel, som gøres betinget af, at han udfører samfundstjeneste i 80 timer.

Giveren idømmes 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste.

I byrettens dom, der blev afsagt i januar i år, lød resultatet på henholdsvis tre og to måneders fængsel, som dog blev gjort betinget.

Tiltalen byggede på en påstand om, at entreprenørselskabet ville sikre, at det fortsat var inde i varmen hos universitetet.

Derfor fik den ansatte driftsinspektør for eksempel leveret betonbjælker, gulvisolering og andre ting ved sit sommerhus på Samsø, hed det i anklageskriftet.

Kilde: /ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093