23948sdkhjf

Arkitema og Aarsleff udvikler fælles BIM-værktøj

Nyt redskab til processtyring skal sikre, at ingen kommer til at arbejde dobbelt i tilbudsfasen.

Mere gennemsigtighed, bedre dialog og højere værdiskabelse omkring tilbudsfasen i totalentrepriser.

Det er hensigten bag et nyt procesværktøj, som Arkitema Architects og Per Aarsleff A/S har udviklet i fællesskab.

Det nye værktøj skal bruges til at sætte samarbejdet i tilbudsfasen i system – i stedet for at arkitekter, entreprenører og ingeniører arbejder på hver sin platform og med hvert sit udgangspunkt.

- Ved at kortlægge BIM-processen har vi mulighed for at planlægge processer, så entreprenør, ingeniør og arkitekt leverer den relevante information ind i projektet, i netop det omfang der er nødvendig for at skabe fremdrift i projektet. Det vil understøtte, at ingen kommer til at arbejde dobbelt - og samtidig styrke vores processtyring, at vi tegner og regner på netop de dele af projektet, der giver værdi i forhold til tilbuddet, siger BIM-ansvarlig hos Arkitema, Marianne Friis, i en pressemeddelelse.

Formålet med samarbejdet er således at definere indholdet af projektdeltagernes fælles BIM-leverance og deres Revit-model, hvilket sker gennem fem beskrevne projektstader – fra analyse til endelig kalkulation.

Den fælles dialog og forståelsen for, hvem der gør hvad – og hvornår – vil i sidste ende betyde, at der bruges flere effektive timer på udførelsen af et tilbud på en opgave.

Hos entreprenørselskabet Aarsleff er der store forventninger til det nye procesværktøj, som både vil kunne bruges mellem de to virksomheder, men også med andre kolleger i byggebranchen.

- Vi har skabt et dialogbaseret procesværktøj, hvor selve procesværktøjet også er blevet til via dialogbaseret samarbejde og videndeling mellem en række af vores dygtige kollegaer. Det er meget konkret og målet er, at øge værdiskabelsen, når vi sammen skaber projekter for bygherrerne, udtaler VDC Group Manager i Aarsleff, Christian Østen Rasmussen.

Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11