23948sdkhjf

Underskuddet vokser hos Årstiderne Arkitekter

Arkitektfirmaet kom ud af regnskabsåret 2009/10 med et underskud på 3,9 mio. kroner. Forventningen til 2010/11 er et mindre overskud.
Det er andet år i træk, at tegnstuen har røde tal på bundlinjen.

Underskuddet på 3,9 mio. kroner før skat er 0,6 mio. kroner dårligere end året før, hvor regnskabet viste et minus på 3,2 mio. kroner.

Årstiderne forklarer underskuddet med nedskrivninger på igangværende sager samt tab på debitorer. Alle de tabsgivende sager er startet op før 2008/09 og er dermed stærkt påvirket af finanskrisen.

På sager indgået efter 2008/09 er der derimod ikke oplevet tab, og disse aftaler indeholder betalingsplaner, som reducerer tabsrisici, oplyser Årstiderne Arkitekter.

Forventer mindre overskud
I det foregående år har arkitektfirmaet foretaget en omfattende kapacitetsmæssig tilpasning, der nu betragtes som tilendebragt og fulgt op af genansættelser.

Antallet af medarbejdere er skåret fra 170 til 102, og i årets løb har firmaet lukket sin afdeling i Odense og droslet ned i Sverige. Sidstnævnte har medført en flytning fra Stockholm til Göteborg.

Der er dog også lyspunkter i regnskabet. En stigende ordretilgang, der i juni 2010 lå 50 % over det foregående år, gav således et positivt driftsresultat i årets sidste måneder, og på den baggrund er forventningen til regnskabsåret 2010/11 et mindre overskud

Af markante byggerier i 2009/10 har Årstiderne Arkitekter tegnet multiarenaen Jyske Bank Boxen i Herning og Danmarks første større kontorhus væsentligt under energiklasse 1; Energimidts nye kontorhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093