23948sdkhjf

NCC vil udvikle ny bydel i Nordsjælland

Virksomheden har netop overtaget en 76.880 m² stor grund fra et konkursbo i Nivå. Området skal i fremtiden danne rammen om et villakvarter med flere forskellige typer boliger.
NCC Bolig går nu i gang med at udvikle et nyt villakvarter ved Niverødgårdskolen langs Niverød Kongevej.

Projektet er døbt ”Kongelunden” og skal opføres på en 76.880 m² stor grund, som NCC i fredags købte ud af konkursboet Teglbakken af 2006 ApS:

- Vi er utrolig glade for denne handel, som giver os mulighed for at etablere et spændende villakvarter i Nivå. Købet vil gøre os synlige i endnu et af Nordsjællands interessante områder, og vi glæder os til at sætte gang i salget af boliger og grunde, siger Torben Modvig, der er adm. direktør i NCC Bolig.

Planen er at opføre boliger efter NCCs eget koncept, ”NCC Villa”, samt moderne dobbelthuse. En del af grundene vil dog også blive solgt enkeltvis, således købere kan få mulighed for at opføre egne boliger. Der vil desuden blive etableret en tunnel under Niverød Kongevej.

NCC oplyser, at grunde og boliger vil blive sat til salg i foråret 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156