23948sdkhjf

SLA tegner mindelund i Aarhus

Region Midtjylland anlægger en mindelund med bevaringsværdige gravsten i parken ved Psykiatrisk Hospital i Risskov. 

Det er tegnestuen SLA, der har slået stregerne til mindelunden, der anlægges som en lysning i parkens hasselkrat ved de gamle tennisbaner.

De jordiske rester fra den nedlagte kirkegård vil blive begravet i mindelunden, og 235 bevaringsværdige gravsten af cement- og marmor bliver lagt ovenpå.

Der bliver plantet en bund af trædebregner og mosser mellem stenene, så det opleves som en forlængelse af skovbunden i hasselkrattet. To duetræer plantes for at forstærke stedets karakter.

- Det er vigtigt for os at anlæggelsen af mindelunden sker med nænsomhed og den største respekt for de afdøde. Det skal være et naturligt område af parken, hvor man kan finde ro og har lyst til at opholde sig, siger Gert Pilgaard Christensen, direktør for Psykiatri og Social.

Fastholder gravpladsen
Gravstenene fra den nedlagte kirkegård bliver i løbet af 2018 forsigtigt fjernet og lagt i depot. De jordiske rester fra den nedlagte kirkegård vil i respekt for de afdøde blive anbragt under mindesmærket (lapidariet) – dette er vendt med Århus Stift, som også ser det som en værdig løsning.

- Mindelunden fastholder gravpladsen i de originale omgivelser. Det bliver dermed et smukt sted, som er indrettet til eftertænksomhed, mens gravsten og de jordiske rester bliver behandlet med den største respekt, siger Gert Pilgaard Christensen.

Mindelunden får tre store moderne hævede betonplinte, der opfordrer til, at man tager ophold i lysningen, hvorfra der er en fin udsigt over Aarhus Bugt. 

Mindelunden anlægges i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11