23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Seks centre i XL-Byg er blevet solgt i én storhandel

Juelsminde Gruppen, der driver XL-Byg Juelsminde Trælasthandel og 5 andre byggecentre, er blevet solgt i én storhandel.

Det skriver Horsens Folkeblad.

De 5 øvrige er XL-Byg i Hedensted, Give, Ejstrupholm, og i Egtved i Jylland samt i Haarby på Fyn.

Køberen er en duo, bestående af Mads Kloster og Michael Mortensen, der ejer henholdsvis virksomhederne Kloster A/S og HM Entreprenør A/S.

De hidtidige ejere Erik Skou og Knud Skou frasælger sin trælastgruppe for at skifte generation.

- Salget er kommet i stand efter lange overvejelser. Det har været afgørende for os, at vores livsværk drives videre med visioner for fremtiden og bevarelse af lokale arbejdspladser, skriver frasælgerne i en pressemeddelelse, som avisen refererer.

Martin Rosendahl, Jens Erik Kristensen og Johnny Rosendahl er blevet ansat som daglige ledere til de 6 butikker, og alle 3 har hver mindst 20 års erfaring i byggebranchen og kommer fra lederstillinger hos IBF og Emtelle Scandinavia, skriver Horsens Folkeblad.

XL-Byg i Holsted og Ry Tømmerhandel var tidligere en del af Juelsminde Gruppen. Holsted-afdelingen blev lukket og Ry-afdeling blev solgt til XL-Byg Hornsyld Købmandsgård. Begge hændelser skete i 2012.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142