23948sdkhjf

NCC udpeger ny koncernchef

Det bliver 46-årige Peter Wågström, der skal afløse Olle Ehrlén, som har valgt at trække sig tilbage i 2011.
Peter Wågström arbejder i dag som områdechef for NCC Housing. Han tiltræder i sin nye stilling i forbindelse med generalforsamlingen den 13. april:

- Undervejs i mine syv år hos NCC har jeg set koncernen udvikle sig til en af de bedste aktører i branchen. Det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde, siger Peter Wågström, der er uddannet civilingeniør.

Et godt tidspunkt
Olle Ehrlén, som runder 62 år i 2011, har været koncernchef i NCC siden februar 2007.

Inden da var han områdechef for NCC Construction Sweden og går nu på pension efter 38 års arbejde i NCC-regi:

- NCC har lagt lavkonjunkturen bag sig, vi ser vækstmuligheder og har lagt en strategi for at styrke NCC’s konkurrenceevne i Norden. Det er et godt tidspunkt at overlade roret til yngre kræfter, og det glæder mig, at valget er faldet på en intern kandidat, siger Olle Ehrlén.

Erfaren leder med stærkt kundefokus
Det er bestyrelsen i NCC AB, der har peget på Peter Wågström, og formand Tomas Billing glæder sig over, at aftalen nu er faldet på plads:

- Med Peter Wågström som adm. direktør får NCC en erfaren leder, som har et stærkt kundefokus og samtidig er en dygtig forretningsmand, siger formanden, der samtidig benytter lejligheden til at takke Olle Ehrlén for sine fire år i spidsen for koncernen:

- Han har ledet NCC gennem en af de sværeste perioder i virksomhedens historie med finanskrise og dyb lavkonjunktur. Samtidig er det lykkedes at udvikle forretningen fra at give lavere afkast end konkurrenterne til i dag at høre til blandt de bedste, lyder det fra Tomas Billing.
Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11