23948sdkhjf

TK Development sælger lejlighedsprojekt i ny Aalborg-bydel

Salg til lokal investor bliver startskud til byggeri i 10 etager på Østre Havn.

Kort før jul kunne TK Development meddele, at selskabet har solgt et nyt boligprojekt med 78 udlejningsboliger på Østre Havn i Aalborg.

Køberen er det lokale ejendomsselskab, Wagner Ejendomme, der betaler 161,3 mio. kroner for projektet, der omfatter 6.100 kvadratmeter bolig i op til ti etager plus 1.300 kvadratmeter kælder til pulterrum og parkering.

Projektet er tegnet af Skovhus Arkitekter med Sweco som rådgivende ingeniør, mens Norconsult er bygherrerådgiver.

Byggeriet vil efter planen gå i gang i andet kvartal 2018 og skal stå færdigt i oktober 2019. Der er endnu ikke valgt entreprenør.

TK Development fik i foråret 2016 godkendt en lokalplan for i alt 34.000 kvadratmeter på Østre Havn, som i disse år omdannes fra industrihavn til ny bydel med boliger, erhverv og rekreative områder. Det nye lejlighedsprojekt opføres på basis af denne lokalplan.

TK Development oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at salget underbygger koncernens indtjening for regnskabsåret 2018/19, hvor der fortsat forventes et resultat før skat på 80-90 mio. kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094