23948sdkhjf

Metropol ombygger for 40-50 mio. kroner

Et 9.500 m² stort ejendomskompleks, som til daglig huser sygeplejerske-uddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol, skal gennemgå en større renovering.
Ejendommen på Tagensvej 70 i København er opført i perioden 1918-28 og dannede oprindeligt rammen om Københavns Militærhospital.

I dag er ejendommen daglig base for ca. 150 ansatte og 2.500 studerende på Metropols sygeplejerske-uddannelse, og de kan nu se frem til en gennemgribende renovering af de gamle bygninger.

Nyindretning af tre bygninger
Projektet, der netop er sendt i EU-udbud, omfatter renovering af i alt 9.500 m²; herunder indretning af to tagetager til kontor og undervisning samt etablering af elevatorer.

Metropol oplyser i forbindelse med udbuddet, at arbejdet involverer tre bygninger med følgende nettoareal og fremtidig anvendelse:

• Bygning A: Areal 2.300 m², der skal indrettes til kontor.

• Bygning C: Areal 3.600 m², der skal indrettes til undervisning og kontor.

• Bygning D: Areal 3.600 m², der skal indrettes til undervisning og kontor.

Ombygningen er indvendig med undtagelse af tagetagerne på bygningerne C og D. Her skal tagene udskiftes og nyindrettes. Hele renoveringen ventes at løbe op i 40-50 mio. kroner ex. moms.

Successiv aflevering
Byggearbejdet ventes indledt den 1. april 2011 og afsluttet den 1. oktober 2011.

Dog vil der formentlig blive stillet krav om successiv aflevering, således at mindst én af bygningerne skal påregnes afleveret inden det angivne færdiggørelsestidspunkt.

Fristen for at komme i betragtning til projektet er den 18. januar. Bygherren forventer at indbyde fem aktører til prækvalifikation, og de indkomne ansøgninger vil blive vurderet på baggrund relevante referencer fra tilsvarende projekter.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188