23948sdkhjf

Ny fond skal udvikle søpark i Holstebro

Boliger, promenade og søbad er blandt elementerne i en ny plan for ”Vandkraftsøen” i Holstebro. A2 Arkitekterne i Holstebro går nu i gang med at konkretisere projektet.
Det vestjyske naturområde er i mange år mest blevet brugt af hundeluftere og roere, men nu vil Holstebro Kommune gøre ”Vandkraftsøen” til et nyt kraftcenter.

Tankerne har boblet et stykke tid, men projektet går nu ind i en konkret fase. Der er nedsat en fond – ”Fonden for Holstebro Søpark” – og Holstebro Byråd har bevilget en halv million kroner til udvikling af planerne.

Kan matche det bedste
Søparken skal efter planen rumme en masse aktiviteter; herunder promenade, solterrasse og søbad med mulighed for vinterbadning. Fiskemuligheder, gang- og løbestier samt motionsredskaber indgår også i overvejelserne:

- Alle faciliteterne vil ikke alene gøre området til et aktiv for byen og byens borgere, men også sætte Holstebro Kommune på landkortet udadtil, siger Ole Rømer, der er formand for den nye fond og i mange år har været aktiv i Holstebro Roklub.

Planerne indbefatter også nye boliger i nær tilknytning til søen. Holstebro Søpark vil dermed kunne tilbyde et bo-område med nær tilknytning til natur, sport og kultur, som ifølge kommunen bliver i stand til at matche det bedste i det østlige Danmark.

Den kommende konkretisering af projektet bliver en opgave for A2 Arkitekterne. Tegnestuen har i år modtaget Holstebro Kommunes arkitekturpris.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093