23948sdkhjf

Stjernearkitekter og innovative leverandører klar til Arkitektens Dag

Sou Fujimoto, Søren Leth og Kim Herforth Nielsen er blandt højdepunkterne, når Arkitektens Dag 2011 afholdes den 2. februar på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense.
Med flere end end 35 udstillende byggevareleverandører og et stjernepanel af indlægsholdere er arkitektens Dag 2011 klar til at blive skudt i gang i 2011 – denne gang i Odense.

Messekonferencen sætter fokus på innovative byggematerialer og miljøvenlige løsninger, og arrangementet udgør således en fælles platform for arkitekter og byggevareleverandører.

Udover indlæg fra de deltagende virksomheder er det lykkedes at samle tre indlægsholdere, der er blevet internationalt kendte for at sprænge de arkitektoniske rammer. Det drejer sig om:

Sou Fujimoto – der tilhører den yngste generation af arkitekter i Japan, men hans værker er allerede kendt i store dele af verden. Værkerne stiller altid spørgsmålstegn ved den essentielle betydning for arkitektur. Hvad er arkitektur, og hvordan skal arkitekturen forholde sig til naturen? Han står bl.a. bag værker som Final Wooden House i Kumamoto og Rafrafa Tower i Dubai.

Søren Leth – der siden starten af 2006 har markeret sig ved flere lejligheder via præmieringer og udmærkelser. Han står på nuværende tidspunkt på spring med flere projekter, herunder en ny multiarena i Århus, som byrådet pt. overvejer. Han står desuden bag byplanen for Nordhavnen i København.

Kim Herforth Nielsen – der har været involveret i alle 3XNs større projekter, herunder ”Den Blå Planet”, ”Kubus” i Berlin, ”Museum of Liverpool” og Musikhuset i Amsterdam. Han udpeges ofte som dommer i internationale arkitektkonkurrencer og er en flittig forelæser verden over.

Foruden konferencedelen vil alle virksomheder være repræsenteret med en stand i messe-området, hvor der er mulighed for at se de nyeste produkter og løsninger, ligesom der vil være mulighed for at booke et møde med de deltagende virksomheder.

Arrangementet afholdes på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense den 2. februar 2011 fra kl. 09.00 til 18.00. Indbydelse kan downloades på www.arkitektensdag2011.dk , hvor det også er muligt at tilmelde sig.

Bag Arkitektens Dag står kommunikationsbureauet IB&Co, som i forvejen har et samarbejde med en række virksomheder inden for byggesektoren. Deltagelse er gratis for arkitekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11