23948sdkhjf

Danske arkitekter vinder stort norsk forskningsbyggeri

Schmidt Hammer Lassen er både arkitekt og landskabsarkitekt på nyt norsk campus-område, der åbner sig mod offentligheden, styrker funktionen som mødested og lukker dagslyset ind
Et nyt geoteknisk institut
  • Bygherre: NGI - Norges Geotekniske Institutt
  • Bygningsareal: Cirka. 30.000 kvm
  • Arkitekt/ Landskabsarkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects
  • Lokal arkitket: SJ Architects (ansvarlig for detailregulering)
  • Konkurrence:
    2016, 1. præmie i inviteret parallelopdrag
  • Status: Reguleringsprocessen begyndte i december 2017

Norges Geotekniske Institutt (NGI), som er landets største geotekniske fagmiljø og et center for forskning og rådgivning inden for ingeniørrelaterede geofag, har fået dansk arkitekt.

Valget faldt på Schmidt Hammer Lassen Architects (SHL), til design af et nyt, tidssvarende campus.

Det nye område vil ikke kun skabe en såkaldt videns-akse i det nordlige Oslo, men vil også, ifølge tegnestuen, der har 30 års erfaring, introducere nye indendørs rum og omkringliggende offentlige rum.

Her vil der ske en forøgelse af fodgænger- og cykeltrafikken i de kommende år.

Plads til 300 medarbejdere
Campuskomplekset vil bestå af to nye bygninger, der er forbundet med et fælles indgangsområde på tværs af to niveauer og vil gøre plads til 300 medarbejdere.

NGI sigter mod at skabe bæredygtige og fleksible rammer for medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, og vil kunne tiltrække nystartede virksomheder, både i og udenfor geofagene. De nye bygninger vil fungere som et åbnet, dynamisk mødested for besøgende og beboere.

- Det nye NGI campus er designet med et moderne udtryk og en stærk identitet med respekt for det eksisterende område, siger Kim Holst Jensen, seniorpartner hos SHL, i en pressemeddelelse.

- Campusbygningerne vil fremstå iøjnefaldende i den lokal skyline og vil balancere det volumiøse Ullevål stadion, som er Norges nationale fodboldstadion, der ligger på den anden side af gaden, håber han.

Et nyt område i Oslo
Ved at åbne 20 procent af campus op til offentligheden, handler projekt ifølge seniorpartneren om mere end blot at udvide Oslos geotekniske fagmiljø.

NGI og nærområdet vil blive integreret ved hjælp af de nye offentlige rum, cafeer, butikker og mødelokaler i stueplan. Derudover er NGI placeret på hjørnet af Ringveien og Sognsveien, et travlt kryds, hvor der i 2019 vil blive bygget en ny cykel- og fodgængerbro, skriver arkitekterne på deres hjemmeside.

- Den største af de to bygninger har et imponerende centralt rum, der skaber visuel forbindelse og social interaktion mellem folk på tværs af etager. Det vil være muligt, at se ind til de avancerede laboratorier, siger Kim Holst Jensen.

Bygningens facade og dens indrammede åbninger skaber stor gennemsigtighed, som byder alle velkommen samt optimerer inddragelsen af dagslys. Tagterrasser, solpanelssystemer og grønne tage udgør bygningens vandrette overflader.

Hele komplekset vil være bæredygtigt i overensstemmelse med Breeam NOR miljøsertifisering, der ifølge SHL sætter nye standarder for bæredygtighed. Som en vigtig parameter vil byggeriet blive udført mens NGIs igangværende arbejder forbliver i drift.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109