23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sjællandske trælaster får ny direktør

Jes Gravesen, medindehaver af XL-Byg CF Petersen & Søn A/S, skal fremover stå i spidsen for Køge-virksomheden, der også har afdelinger i Karise, Stenlille og Vordingborg.

Jes Gravesen kan den 11. januar fejre sin 50 års fødselsdag som nyudnævnt direktør for XL-Byg CF Petersen & Søn, hvor han i forvejen er en del af ejerkredsen.

Den nye direktør er en særdeles erfaren herre inden for engroshandel med trælast og byggematerialer og har beskæftiget sig med området, siden han i 1979 gik i lære hos netop CF Petersen & Søn.

Efter udstået læretid og seks år som sælger forlod han virksomheden til fordel for en stilling som sælger i engros-virksomheden Rindom A/S i Brøndby. Her var Jes Gravesen ansat i 15 år og havde i de sidste 10 år titel af prokurist.

I 2000 vendte han tilbage til sin gamle læreplads i en funktion som trælastchef. Tre år senere blev han udnævnt til salgsdirektør og erhvervede samtidig en minoritetspost i firmaet.

Udnævnelsen og 50-års dagen fejres med reception for kunder, forretningsforbindelser, venner og bekendte af huset. Det foregår fredag den 14. januar 2011 klokken 12-15 på Vallø Slotskro, Vallø, Slotsgade 1, 4600 Køge.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04