23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe, Niras og Modulett

Moe
Den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe har ansat en række nye medarbejdere.

Mads Ventzel er ny Afdelingsleder | MOE Seacon - Miljø & Natur hos Infrastruktur i København. Han er uddannet civilingeniør og har 16 års erfaring, de seneste fire år hos Orbicon A/S, hvor han siden 2016 har været markedschef. I Moe vil Mads Ventzel fortsætte sit nære samarbejde med kunder og leverandører i både øst og vest.

Flemming Hein Møller er ansat som rådgiver | Brand til Byggeri & Design i København. Han er uddannet civilingeniør og har 27 års erfaring samt diverse efteruddannelseskurser hos Beredskabsstyrelsen.

Flemming Hein Møller har det sidste års tid arbejdet som seniorbrandrådgiver hos Sweco Danmark A/S og inden da mange års erfaring som bygnings- og brandmyndighed og indsatsleder i redningsberedskabet.

Majken Kragh-Hansen er ansat som seniorfagingeniør | VVS til Erhverv & Bolig i København. Hun er uddannet teknikumingeniør og har 13 års erfaring som vvs-ingeniør, senest hos NNE og tidligere hos Lemming & Eriksson Rådgivende ingeniører.

Majken Kragh-Hansen skal bidrage med sine kompetencer inden for renovering og nybyg af kloak og vvs i etageboliger. 

Niras
Den 37-årige ingeniør Daniel Vestergaard er ansat hos rådgivningsvirksomheden Niras som projektleder.

Daniel Vestergaard kommer fra vindmølleindustrien, hvor han de sidste fire år har været ansat i Mammoet Wind Denmark dels som projektleder med at bygge vindmølleparker i Nordeuropa (transport, hejsning og installation), dels som afdelingsleder for en mindre engineering-afdeling.

Daniel Vestergaard har også seks års erfaring fra Rambøll, hvor han var projektleder for etablering af maste-sites til teleindustrien og for BaneDanmark.

Hos Niras skal Daniel Vestergaard arbejde med projektledelse inden for byggeri i afdelingen for bygherrerådgivning i Aarhus. 

Modulett
52-årige André Nielsen er ansat som ny salgschef hos Modulett.

Grundet sin 30-års erfaring i vvs-branchen inden for salg, indkøb og ledelse er han blevet ansat hos Modulett, der markedsfører modulsystemer til udskiftning af faldstammer og brugsvandrør i badeværelser.

André Nielsen kommer fra en stilling som områdechef hos Logstor A/S, og har tidligere virket som salgschef hos Smedegaard samt produktchef hos Brødrene A&O Johansen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11