23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

NCC Industry får ny mand i front

Michael Hansen tager over som adm. direktør efter Kim Krøis, som stopper i NCC

Efter syv år i NCC skal Michael Hansen nu stå i spidsen for NCC Industry A/S.

Det sker som led i en reorganisering i NCC Industry A/S, som skal sikre en fortsat lønsom vækst og dermed fastholde virksomhedens position som markedsleder i Danmark, oplyser NCC-koncernen i en pressemeddelelse.

Michael Hansen vil sideløbende med sit nye ansvar fortsætte i sit nuværende job som direktør for NCC Råstoffer i Danmark, som er en del af NCC Industry A/S. Han overtager posten fra Kim Krøis, som stopper i NCC ved udgangen af januar 2018.

- Jeg glæder mig til udfordringerne i min nye rolle og ser frem til fortsat at udvikle og styrke NCC med et endnu stærkere fokus på vækst, kunder og medarbejdere. Vi har i NCC Industry nogle fantastisk dygtige medarbejdere, og jeg er overbevist om, at vi i fællesskab kan løfte opgaven, siger Michael Hansen i pressemeddelelsen.

Michael Hansen er 45 år og bosiddende i Rødekro i Sydjylland. Han har været ansat i NCC siden 2011 og har bestridt flere direktørstillinger i industribranchen. Hos NCC har han opnået flere markante resultater som blandt andet en succesfuld turn-around i NCC Råstoffer i Danmark.

De primære ændringer i den nye organisationsstruktur i NCC Industry A/S vil udspille sig i Asfalt-divisionen. Her er Susanne Frank udnævnt til direktør for NCC Asfalt i Danmark og overtager dermed Kim Krøis’ øvrige direktøransvar i NCC per 1. februar 2018.

Susanne Frank kommer fra en stilling i Vejdirektoratet og har tidligere haft sit virke i NCC som blandt andet områdechef.

Susanne Frank har dermed stor erfaring fra branchen og skal først og fremmest drive forandringsprocesserne i den nye asfaltorganisation i NCC og sikre forretningsområdets position i et prispresset asfaltmarked.
brahe

NCC Industry
NCC Industry tilbyder produkter og ydelser i og omkring veje.
Virksomheden spænder over hele værdikæden, fra produktion af råstoffer og asfaltprodukter til funderings-arbejde samt overfladebelægning.
NCC Industry er opdelt i divisionerne Hercules Fundering, Råstoffer og Asfalt.
NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry og NCC Infrastructure
Kilde: NCC
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094