23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny overenskomstaftale for håndværksvirksomheder

Dansk Håndværk og 3Fs byggegruppe har indgået overenskomstaftale

Efter ugers forhandlinger indgik Dansk Håndværk og 3Fs byggegruppe i går aftale om en fornyet treårig overenskomst gældende for perioden 2018 til 2021.

Aftalen sikrer en god lønudvikling og stabile forhold for de virksomheder og medarbejdere, der er omfattet, lyder det fra Dansk Håndværk.

Med særlig fokus på kompetenceudvikling vil parterne styrke den langsigtede udvikling og fagligheden i branchen.

Flere lærlinge og lige konkurrence

Formand for Dansk Håndværk Niels Techen er tilfreds med aftalen, som rummer en særlig fornyelse, når det gælder om at forebygge problemer:

- Vi har aftalt en ekstraordinær indsats for både at få flere lærlinge i branchen og få flere i et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, siger Niels Techen.

Og Kim Lind Larsen, formand for byggegruppen i 3F, lægger vægt på den fortsatte indsats for at sikre medlemmernes vilkår:

- Vi er også enige om styrke indsatsen for fair og lige konkurrencevilkår i branchen, baseret på overenskomstens grundlag, understreger Kim Lind Larsen.

Derfor iværksætter de to organisationer nu en fælles kampagne, hvor de tager rundt til virksomheder og medarbejdere og faciliterer den udvikling.

Særlig hjælp til virksomheder

Denne særlige del af aftalen betyder, at Dansk Håndværk og 3F sammen vil forsøge at komme overenskomstmæssige problemer i forkøbet.

Det sker ved, at virksomhederne og medarbejdere får tilbudt konkret rådgivning, hvor en konsulent hjælper ved at gennemgå personale- og lønforhold hos de virksomheder, som ønsker det, i forhold til overenskomsten, så problemer og konflikter på den måde undgås.

Indsatsen finansieres og støttes af parterne i fælleskab.

Den nye treårige overenskomst dækker en lang række virksomheder indenfor håndværk, byggeri, og industri.

Parterne ser frem til endnu en overenskomst periode med et godt samarbejde.

MesterTips Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109