For to uger siden kunne vi her på Building Supply – med reference til flere lokale medier – fortælle, at Jørgen Ove Jensen bliver
ny direktør og medejeri konkursramte Hjem A/S.
Sammen med to andre investorer var den tidligere Velux-direktør parat til at skyde ny kapital ind i Hammerum-virksomheden, men tilsyneladende tager det længere tid end ventet at få den endelige aftale på plads.
Herning Folkeblad skrev således fredag, at virksomhedens stifter, Knud B. Troelsen, har holdt flere møder med investorerne, men at det endnu ikke er lykkedes at nå til enighed om pris, aktiefordeling og en række øvrige detaljer:
- Der forhandles og regnes og divideres, og vi ønsker en hurtig afklaring. Omvendt er det også vigtigt, at risikoen afdækkes så godt som muligt. Hovedtesen er, at jo længere, der går, desto sværere bliver det at få virksomheden i gang igen. Så tiden er kostbar, siger Knud B. Troelsen til avisen.