23948sdkhjf

Køkkenfabrik genindfører aftenholdet

TMK, der producerer Tvis Køkkener og Svane Køkkenet, har så travlt, at der for første gang i tre år er brug for aftenhold. Det betyder ansættelse af 11 nye medarbejdere.
3-4 måneder med stigende aktivitet betyder, at TMK netop nu har 20 % flere ordrer end på samme tidspunkt sidste år.

- Den gode tendens ser ud til at fortsætte, så nu er vi nødt til at geare op og arbejde i toholdsskift, siger adm. direktør Ole Lund Andersen til Dagbladet Holstebro.

TMK-direktøren peger blandt andet på konkurser hos et par af konkurrenterne som årsag til den stigende ordreindgang.

Lettelse og stolthed
Frygten for dårligt nyt lurede ellers blandt de godt 100 medarbejdere på elementfabrikken i Tvis, da ledelsen mandag formiddag samlede tropperne til formiddagsmøde:

- Vi plejer at have nedgang i vinterhalvåret. Samtidig er det så lang tid siden, at vi har haft positive nyheder, at næsten ingen kan huske det. Derfor var det en lettelse og en kæmpe gejst og stolthed, der bredte sig blandt medarbejderne, da vi fortalte, at vi ikke skærer ned, men at vi nu skal udvide produktionen, fortæller Ole Lund Andersen til avisen.

De 11 kommende medarbejdere skal udfylde tomrum i henholdsvis maskinafdelingen og i lakafdelingen. Ole Lund Andersen satser på, at den senere tids nedskæringer i branchen gør, at TMK hurtigt kan besætte de nye stillinger. Han afviser ikke, at der kan blive behov for endnu flere medarbejdere i årets løb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079