Myndigheden Udbetaling Danmark overtager i efteråret 2012 en række udbetalingsopgaver fra kommunerne på områderne folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og børnebidrag.
ATP har fået til opgave at varetage opbygningen og den administrative ledelse af en række regionale centre, og i samarbejde med Rambøll har selskabet derfor sendt byggeriet af tre nye kontorbyggerier i udbud.
De nye kontorhuse skal placeres i Holstebro (ca. 4.200 m²), Vordingborg (4.000-5.000 m²) og Haderslev (ca. 5.500 m²).
I Haderslev og Vordingborg ligger ATP pt. i forhandlinger om køb af byggegrunde, og den præcise beliggenhed kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. I Holstebro afsøger man netop nu markedet for projektudviklere/grundejere, der dels har adgang til en egnet grund og dels vil kunne opføre byggeriet i totalentreprise.
For alle tre projekter oplyser ATP Ejendomme, at krav og ønsker til byggeriet vil fremgå af det byggeprogram, der kommer til at indgå som en del af udbudsmaterialet.
Det er planen at prækvalificere fem aktører til hver af de tre totalentrepriser, og fristen for at komme i betragtning til projekterne er den 16. februar 2011. De nye regionale centre skal åbne senest den 1. november 2012.
Holstebro
Vordingborg