23948sdkhjf

DTU vil samle trådene i byggeriet

Byggeriet har brug for dygtige medarbejdere, der kan lede byggeprocessen på et højt vidensniveau. DTU Management lancerer nu uddannelsen Master i Facilities Management.
Byggeriet i Danmark indtager en central rolle i samfundsøkonomien. Men branchen kritiseres også for en lav produktivitet og for at levere bygninger, der ikke i tilstrækkelig grad opfylder brugernes behov.

En af byggeriets mange udfordringer er at udvikle ledelseskompetencerne, og det skal en ny masteruddannelse på DTU Byg være med til.

Styrker forbindelsen til drift og vedligehold
Fra 1. september 2011 bliver det nemlig muligt at specialisere sig i Facilities Management (FM) via DTU’s master i Ledelse af Byggeri. Det er et relativt nyt fagområde, som handler om, hvordan man kan udforme, drive og udvikle bygninger og infrastruktur, så de til stadighed er tilpasset de brugsmæssige behov:

- Det er et tilbud, der er i klar forlængelse af idéen bag Master i Ledelse af Byggeri. Vi vil gerne give vores masters en forståelse af byggeprocessen i dens helhed og styrke det tværfaglige samarbejde i byggeriet. Nu får vi styrket forbindelsen til drift og vedligehold af det færdige byggeri, udtaler studieleder og lektor Kristian Kristiansen.

DTU’s master i Ledelse af Byggeri er et toårigt efteruddannelsesforløb. FM-sporet tilbydes på 3. semester som alternativ til det normale spor i Construction Management. Ud over et grundkursus i FM vil der blive fokuseret på emnerne ”Ejendomme og arbejdspladser” og ”Bæredygtig Facilities Management”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11