23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tidligere Rambøll-domicil skal være boliger

40 nye lejeboliger, samt 600 kvadratmeter erhvervslejemål i stueetagen, er på vej i Willemoesgade 2 i Esbjerg, hvor PFA Ejendomme har solgt det tidligere Rambøll-kontor til E. Bank Lauridsen Holding.

- Vi er selvfølgelig klar over, at der lige nu planlægges og etableres mange lejligheder i midtbyen, men vi har en stor tro på at den urbanisering, som vi ser i andre byer, herunder København og Århus, også vil smitte af som en trend her i Esbjerg, udtaler Erik Bank Lauridsen i en pressemeddelelse.

Ejendommen har stået tom en kortere periode, siden Rambøll i efteråret flyttede ind i sit nybyggede domicil på Bavnehøjvej.

Det er Colliers International i Vejle, der har formidlet handlen. Direktør og partner, René Neesgaard, betegner Erik Bank Lauridsen som den helt rigtige køber:

- Han har de helt rette visioner for projektet som sådan – og for Esbjerg i det hele taget, siger René Neesgaard.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1998 med C.F. Møllers Tegnestue som arkitekt, og er ifølge JydskeVestkysten handlet for "et anseeligt trecifret millionbeløb".

De 40 boliger vil variere i størrelse fra 60 til 150 kvadratmeter. Går alt efter planen, vil ombygningen være gennemført inden sommeren 2019.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03