23948sdkhjf

Jysk entreprenør opruster i øst

Afdelingsleder bliver direktør og medejer.

Fire år efter etableringen af et kontor i Greve bliver de sjællandske aktiviteter i Stender Entreprise A/S pr. 1. maj 2018 udskilt i et selvstændigt selskab; Stender Entreprise Øst A/S.

Lars Schmidt, der har været afdelingsleder i Greve siden opstarten, bliver direktør og medejer i det nye selskab.

- Det er et naturligt næste skridt i udviklingen på Sjælland. Lars har igennem de sidste fire år vist, at han besidder et stort drive. Nu bliver han herre i eget hus, og det betyder, at folkene og de sjællandske kunder kommer tættere på ledelsen, siger direktør Torben Molme.

Forventer stigende aktivitet
Stender Entreprise er en decideret styringsvirksomhed med fokus på total- og hovedentrepriser inden for erhvervsbyggeri, og det kommer opsplitningen ikke til at ændre på, understreger Torben Molme.

Virksomheden har de seneste år omsat for omkring 170 mio. kroner årligt. Forventningen er, at aktiviteten kommer til at stige lidt i de kommende år, nu hvor Torben Molme og Lars Schmidt får mulighed for at lægge al energi i udviklingen af hvert sit selskab.

- Nu splitter vi op og har i første omgang en forventning om at omsætte for 100 mio. kroner begge steder, siger Torben Molme.

Første opgave bliver Greve Food Stop
Lars Schmidt
er uddannet civilingeniør og har desuden en HD i afsætning. Cv’et tæller ansættelser som chef for tømrerafdelingen i E. Pihl & Søn, afdelingsleder i Hustømrerne og sektionsleder i Enemærke & Petersen.

I det nye Stender Entreprise Øst starter han ud med en håndfuld medarbejdere. Første opgave bliver at bygge ”Greve Food Stop” ved afkørsel 29 på Køge Bugt Motorvejen. Byggeriet kommer til at bestå af fire fastfood-restauranter; Burger King, Sunset Boulevard, KFC og en kebab-drive in.

I pipeline er desuden nogle større logistiksager i blandt andet Greve og Solrød, hvor Stender Entreprise besidder jordstykker til erhvervsbyggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109