23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Musikhus-opgave giver arbejde til 60-70 ansatte

Hos entreprenørfirmaet MT Højgaard glæder man sig over at være med på opførelsen af det 750 mio. kroner dyre Musikkens Hus i Aalborg.

Med et bud på 180 mio. kroner blev MT Højgaard for nyligt udpeget som vinder af råhus-entreprisen, og det er en opgave, der skaber arbejde til koncernens Aalborg-afdeling.

Ifølge Nordjyske Stiftstidende udløser kontrakten således arbejde til cirka 50-60 timelønnede håndværkere – primært jord- og betonarbejdere – samt 10 ingeniører og formænd.

Betyder meget for vores omsætning

MT Højgaard skal arbejde på byggeriet året ud, og projektchef Tony Nielsen glæder sig over, at hans virksomhed har fået mulighed for at bidrage til det omfattende projekt:

- Det er en opgave, som har utrolig stor betydning, fordi den er så stor. Det betyder meget for vores omsætning, men det er også en opgave, som har stor bevågenhed i medierne. Og så er den vigtig for landsdelen, så vi er meget glade for at have fået den, siger han til avisen.

Om Musikkens Hus

Huset får et bruttoareal på 20.000 m² fordelt på otte etager; heraf tre under terræn. Den store Koncertsal får plads til cirka 1.300 personer, mens tre mindre sale kan rumme henholdsvis 300, 150 og 150 personer.

De faste beboere bliver Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium samt Aalborg Universitet.

Huset har et budget på 750 mio. kroner og ventes færdigt omkring årsskiftet 2012/13. Det er tegnet af østrigske Coop Himmelb(l)au, der i 2003 vandt arkitektkonkurrencen foran Zara Hadid Architects og Henning Larsens Tegnestue.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web04