23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeboom udløser længere ventetid på tilladelser

Det tager nu i gennemsnit 50 dage at få byggetilladelse til et enfamilieshus.

Nye parcelhuse og rækkehuse skyder op mange steder i Fredensborg Kommune, og det har givet byggesagsbehandlerne en større arbejdspukkel.

Kun 41 procent af byggetilladelserne bliver givet inden for servicemålet på 40 dage, og sagsbehandlingstiden er stigende. Det tager nu i gennemsnit 50 dage at få byggetilladelse til et enfamilieshus. Den største årsag er opsvinget på boligmarkedet, der i 2017 for alvor slog igennem i Fredensborg Kommune. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Man behøver bare at se på området ved SuperBrugsen i Fredensborg, hvor husene skyder op. Vi har også en større rækkehusbebyggelse på vej, og der er kommet flere komplicerede sager, forklarer Thomas Barfoed, direktør for Byudvikling, Miljø og Erhverv i Fredensborg Kommune.

Forvaltningen er opmærksom på den stigende ventetid, der også skyldes, at der er stor aktivitet i hele byggebranchen i øjeblikket. Det skaber efterspørgsel på dygtige medarbejdere til sagsbehandling, også i det private erhvervsliv, og det udløser vanskeligheder med at rekruttere trænede byggesagsbehandlere.

Fredensborg Kommune kan også fremvise positive tal. Der bruges i gennemsnit 42 dage på ansøgninger til etagebyggeri og erhverv, hvor servicemålet er 55 dage. 

Kilde: ritzau

BREAKING
{{ article.headline }}
0.104