23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt distributionscenter er Danmark største

Bygningerne alene omfatter 29.000 kvm. og har mere 10.000 byggevarer på hylderne

STARK har netop fejret den officielle Grand Opening af Danmarks største distributionscenter for tunge byggematerialer i Årslev lidt uden for Aarhus. Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) skar det store indgangsbanner over med isoleringskniv, og dagen fortsatte med taler og rundvisning for de fremmødte.

Det nye distributionscenter i Årslev omfatter bygninger på 29.000 kvadratmeter i grundplan. Det svarer til, at over ti kunstmuseer på størrelse med ARoS i Aarhus ville kunne stilles side om side i det nye center. Kapaciteten gør, at STARK kan købe ind i større voluminer og dermed sikre endnu større tilgængelighed af de rette materialer.

Centeret har på nuværende tidspunkt plads til mere end 10.000 faste byggevarer på lager, og omkring 100 STARK-medarbejdere har fået det nye center som daglig arbejdsplads. En del af dem er chauffører til de mere end 30 fast tilknyttede STARK-lastbiler, der ventes at køre ud med mere end 25.000 vognlæs om året.

- Med en vækst på 9,5 pct. i byggebranchen var Region Midtjylland sidste år den region i Danmark, der vækstede mest. Denne positive udvikling sætter store krav til effektiviteten i byggeriet. Når vi kan gøre flere byggematerialer tilgængelige for vores kunder og levere hurtigere, gør det en reel forskel i deres arbejdsdag, fortæller adm. direktør i STARK Britta K. Stenholt.

- Distributionscentret er ikke kun til gavn for kunderne, men også for medarbejderne, som får en helt ny og topmoderne arbejdsplads, som de selv har været med til at præge og komme med inputs til, hvordan vi bedst kunne indrette det, så arbejdet glider så effektivt som muligt, fremhæver hun.

Klar til yderligere udvidelse

Centeret er dimensioneret, så der er mulighed for yderligere udvidelser i takt med den vækst, STARK oplever i regionen. Derudover åbnes der snart en click & collect shop på matriklen, så håndværkerne kan afhente materialer direkte på lageret.

Byggeriet af STARKs distributionscenter for tunge byggematerialer blev påbegyndt i slutningen af 2016 og stod færdigt blot et år senere med første testudkørsel lige op til jul 2017.

Nyt fra byggecentrene Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11