23948sdkhjf

Entasis som byplanlæggere i Norge

Med to forslag til udviklingsprojekter ved Oslo og Trondheim markerer arkitektfirmaet Entasia sig i Norge med sin filosofi om byrummet som ramme om den bæredygtige by.
Entasis afleverede sammen med Rambøll i denne uge et forslag til udviklingen af over 1 million kvadratmeter på Lierstranda udenfor Oslo. Forslaget følger tæt efter afleveringen af en CO2 neutral bydel på Brøset i Trondheim, sammen med norske Asplan Viak, i januar.

I konkurrencen om Lierstanda er Entasia et af tre arkitektfirmaer, som blev udvalgt blandt 20 teams til at indgive deres bud for områdets udvikling.

De to parallelopgaver bygger tilsammen 7.300 nye boliger og 22.000 arbejdspladser, som svar på den vækst der forudsættes i og omkring de norske byer.

Anvender lokale traditioner i udformning af en bæredygtig by
Entasis’ efterhånden kendte byfilosofi, hvor den tætte by med troværdige byrum genopstår som rammen om en bæredygtig by, bliver modtaget med begejstring i de ambitiøse norske opgaver.

Entasis’ forslag til den nye fjordby på Lierstranda genfortælles i de norske medier som et der formår at viderebringe lokale traditioner og historie til en ny og revolutionerende bydel.

Som platform for de to udviklingsprojekter ligger det norske miljøverndepartementets initiativ til et samarbejdsprogram mellem 13 norske byer, erhvervslivet og staten, kaldet Fremtidens Byer. Målet er at disse byer, som huser halvdelen af Norges befolkning, skal stå for betydelige skridt på vejen mod at nå Norges store ambitioner for reduktion af klimagasudslip: Hver nordmand skal inden 2030 reducere sit forbrug fra over 14.000 kg CO2 om året, til under 3000kg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094