23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rockwool: Europa driver væksten

Isoleringsproducenten bekræfter med sit regnskab for første kvartal de foreløbige tal, som blev offentliggjort i starten af maj.

Rockwool lever op til den opjustering, som isoleringsproducenten selv offentliggjorde i starten af maj. Regnskabet for første kvartal viser en omsætning på €603 mio. mod €534 mio. i den tilsvarende periode året før. Det svarer til en stigning på 13 procent.

- I kvartalet bidrog både mængder og salgspriser til vækst i omsætningen. En fornuftig inflation af salgspriser sammenholdt med fortsatte produktivitetsforbedringer opvejede højere råvareomkostninger, skriver Rockwool i kvartalrapporten.

Her fremgår det, at Rockwool leverer fremgangen på trods af, at valutamodvind barberede 3,6 procentpoint af omsætningen.

Europa rykker
Rockwool har samtidig øget overskuddet. Således steg nettoresultatet i kvartalet til €54 mio. fra €32 mio. i samme periode sidste år.

- Den solide præstation i første kvartal skyldes især en stigende efterspørgsel efter vores brandsikre isoleringsprodukter såvel som vores fokus på produktivitetsforbedringer og priser, siger CEO Jens Birgersson, som især fremhæver salget i Europa.

I Vesteuropa er salget steget med 18,4 procent sammenlignet med året før, mens stigningen lyder på 20,4 procent for Østeuropa.

- Rockwool har nydt godt af et favorabelt forretningsmiljø i byggesektoren i Europa og Nordamerika, hvor der er opnået sunde resultater i specielt segmenterne for flade tage og facader, skriver Rockwool i rapporten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.154