23948sdkhjf

Sanistål skal skaffe 550 millioner

Grossisten har brug for yderligere kapital for at nedbringe gælden. Samtidig viser foreløbige tal for 2010, at resultatet ender i den øvre del af det forventede.
I 2008 hentede Sanistål ny kapital til koncernen via en række ansvarlige lån, der forfalder til betaling i marts 2011.

Det er indfrielsen af disse lån og koncernens gæld som helhed, der nu giver behov for yderligere kapital:

- På grundlag af Saniståls økonomiske situation og budget for 2011 er det bankernes og Saniståls vurdering, at Sanistål med de nuværende aftaler ikke vil være i stand til at indfri de ansvarlige lån ved forfald. Ej heller vil selskabet inden for en overskuelig fremtid kunne finansiere sin virksomhed på almindelige kommercielle vilkår og heller ikke væsentligt kunne nedbringe sin rentebærende gæld ultimo 2010 på 2.338 mio. kroner, skriver Sanistål i en fondsbørsmeddelelse.

Aktier nedskrives
Sanistål regner dog ikke med at kunne finde lån på acceptable vilkår, og derfor er man blevet enige med koncernens bank samt de långivende A-aktionærer, der spædede til i 2008, om at forlænge kreditfaciliteterne, hvis der samtidig findes en varig løsning på Saniståls kapitalisering og kapitalstruktur.

Løsningen indebærer, at egenkapitalen forøges med cirka 550 mio. kr., som skal hentes gennem en aktieemission, hvor gæld koncerteres til aktier i selskabet.

Samtidig slås selskabets A- og B-aktieklasser sammen, og aktiestørrelsen nedskrives fra nominelt 100 kroner til 1 kroner. Det hele skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011.

Atter vækst i industri-division
Samtidig med den planlagte kapitaludvidelse har Sanistål offentliggjort foreløbige tal for regnskabsåret 2010. Omsætningen i 2010 udgør 3,827 mia. kroner, hvilket er et fald på 1,9 % i forhold til 2009:

- Årets 1. kvartal var præget af den lange og strenge vinter, hvilket resulterede i en omsætningstilbagegang på 24,1 %. I de tre efterfølgende kvartaler er der realiseret positiv vækst med en stigende trend. Omsætningen i 4. kvartal er således øget 9,4 % i forhold til 2009, skriver Sanistål.

Især koncernens byggeri-division har derfor har kæmpet hårdt i løbet af året, mens industri-divisionen atter har oplevet vækst i løbet af andet halvår.

Forventer sorte tal i 2011
EBITDA for 2010 ser ud til at lande på 110,5 mio. kroner inklusive en avance ved salg af ejendom på 13,0 mio. kroner. Dermed placerer resultatet sig i den øvre del af de forventninger, som Sanistål meldte ud i august. Her kalkulerede man med et EBITDA før gevinster fra salg af ejendomme på 50-100 mio. kroner.

Årets resultat er et underskud på 133,7 mio. kroner, hvilket trods alt er langt bedre end 2009-underskuddet på 322,7 mio. kroner. Resultat af de fortsættende aktiviteter før skat udgør -48,1 mio. kroner mod -312,2 mio. kroner i 2009. De fortsættende aktiviteter har udvist overskud før skat i 3. og 4. kvartal 2010.

I 2011 forventes et EBITDA på 100-140 mio. kroner før eventuelle gevinster fra salg af ejendomme. Årets resultat forventes at lande mellem -10 og +30 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094