23948sdkhjf

Aalborg får sin anden DGNB-børnehave

Et nyt institutionsbyggeri starter nu i Svenstrup, hvor Aalborg Kommunes næste bæredygtige børnehave skal opføres.

TL Byg er totalentreprenør på projektet, som forventes DGNB-certificeret i kategorien Sølv.

- Bæredygtige principper er en stor del af projektet. Dels ved at benytte energioptimale løsninger indendørs, og dels ved at bevare og udnytte områdets natur som en del af børnehavens identitet. Dette gør, at vi opnår en god og sund bygning, der lægger op til bæredygtig og energirigtig adfærd hos børnehavens brugere, siger Jens Nielsen, direktør hos TL Byg.

Humlebien, som institutionen kommer til at hedde, er normeret til 88 børn og fordeler sig på 710 kvadratmeter. Bygningen vil være omringet af jordvolde som en del af børnehavens grønne profil, da den mest bæredygtige løsning er at beholde områdets jord på grunden for dermed at undgå unødvendigt transport- og energiforbrug. Der installeres desuden solceller på børnehavens tag.

Humlebien forventes færdigbygget ultimo april 2019 og bliver den anden DGNB-certificerede børnehave i Aalborg Kommune. Den åbnede i efteråret 2017 i den tidligere tivolipark, Karolinelund, og er Platin-certificeret, som er det højeste på DGNB-skalaen.

TL Byg har i de senere år øget sit fokus på bæredygtighed, og virksomhedens hidtil største opgave; det nye psykiatribyggeri, som opføres ved Nyt Aalborg Universitetshospital, skal også DGNB-certificeres – i kategorien Guld.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203