23948sdkhjf

Betonfabrik lukker og slukker

Ejeren bag PL Beton på Bornholm har besluttet at dreje nøglen. 52 medarbejdere skal dermed til at lede efter nyt arbejde.
Efter to års krise har PL Betons ejer, Ole Almeborg, nu valgt at lukke sin virksomhed. Det oplyser flere lokale medier.

Nyheden er overraskende, for det er ikke mere end tre uger siden, at Ole Almeborg afviste at lukke fabrikken.

- På det tidspunkt førte jeg forhandlinger med eventuelle købere, og derfor ønskede jeg ikke at tone rent flag, men jeg har konstateret, at det ikke går at sælge virksomheden, forklarer han over for P4 Bornholm.

I takt med afmatningen i byggeriet er det tyndet gevaldigt ud i ordrerne, og ifølge Ole Almeborg er omsætningen faldet til en tredjedel med et to-cifret milliontab til følge.

Medarbejderne håbede til det sidste
Beslutningen om at lukke fabrikken rammer 12 funktionærer samt omkring 40 timelønnede, og stemningen var derfor noget trykket, da de triste nyheder nåede frem til medarbejderne:

- Der er nogen der har været her i over 35 år, og vi er alle kede af at miste vores arbejde, for hvad skal vi gøre? Der er jo ikke så meget arbejde at få. Vi håbede til det sidste, at virksomheden kunne overleve, siger tillidsmand Morten Larsen til P4 Bornholm.

Funktionærerne er alle opsagt med udgangen af februar måned, mens de timelønnede produktionsfolk stopper, når de sidste ordrer er ekspederet hen imod sommeren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094