23948sdkhjf

Kæmperenovering er halvvejs: Falkoner Centret kommer stærkt tilbage

Sammen med bygherren ATP Ejendomme og den kommende lejer, Scandic Hotels, kunne NCC forleden holde rejsegilde og fejre, at renovering og udvidelse af Falkoner Centret er nået halvvejs.

Om et år skal bygningen stå klar til brug, når Scandic Hotels åbner med konferencecenter og 334 værelser – mod de oprindelige 166. Der vil være både café og restaurant, og bygningen får en mere åben og inviterende facade mod Falkoner Allé.

Byggeriet foregår på en udfordrende byggeplads midt i byen, og forberedelserne har været grundige. Bygherren inviterede til dialog forud for udbudsrunden, som NCC endte med at vinde, og samarbejdet har været tæt fra projektets begyndelse.

- Sammen med NCC og Arkitema, har vi lavet en rigtig god samarbejdsmodel, hvis hjørnesten er et fælles projektkontor, der tæller omkring 50-60 funktionærer fra NCC, NCC Engineering, arkitekterne Arkitema og Lendager Group, os selv og vores bygherrerådgivere fra Niras, fortæller projektchef hos ATP Ejendomme, Mette Munkedal Tange.

- Og det er noget af dét, der er helt unikt ved byggeriet af Falkoner Centret. Det er meget motiverende at opleve det fælles engagement og lysten til at drive projektet succesfuldt fremad fra alle parter, pointerer hun.

Ifølge Dennis Nielsen, der er direktør for renovering i NCC Danmark, har projektet et stort fokus på bæredygtighed. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de store plader i rustfrit stål, som i mange år har beklædt facaden på Falkoner Centret, bliver upcyclet.

Således får de omkring 2.000 kvm facadeplader et nyt og tidssvarende arkitektonisk udtryk ved at foretage en simpel mekanisk bearbejdning, som gør dem egnede til genanvendelse frem for omsmeltning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203