23948sdkhjf

Ny divisionsdirektør i MT Højgaard

Ulrik Beske er pr. 1. marts tiltrådt som ny direktør for Division Nordjylland i MT Højgaard. Dermed får koncernen en meget erfaren herre i spidsen for det nordjyske marked.
Med undtagelse af nogle få, korte afstikkere har Ulrik Beske været ansat i Skanska Danmark siden 1985, hvor han begyndte som projektleder og sluttede som operationel direktør.

Det er således en mand med et indgående kendskab til den danske byggebranche, der har sat sig tilrette som direktør i Division Nordjylland hos bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard:

- Med Ulriks brede erfaring opretholder vi en stærk ledelse i vores forretning i Nordjylland og styrker vores generelle ledelse i MT Højgaard. Vi ser frem til et udbytterigt samarbejde, og jeg er sikker på, at vores kunder og samarbejdspartnere i Nord- og Midtjylland vil få stor glæde af Ulriks kompetencer, siger koncerndirektør Jens Nyhus.

Selv har Ulrik Beske store forventninger til de kommende udfordringer i den bredt favnende byggekoncern:

- Jeg glæder mig meget til at komme ud og være med til at styrke relationerne til vores midt- og nordjyske kunder, og jeg håber, at mine erfaringer kan bidrage til at indfri nogle af de ambitiøse mål, siger han.

John Funch, der hidtil har stået i spidsen for Division Nordjylland, fortsætter som divisionsdirektør i MT Højgaard med fokus på det nordiske marked inklusiv Grønland og Færøerne. Dermed får MT Højgaard frigivet nogle kræfter til det nordiske marked, hvor virksomheden i øjeblikket udvider forretningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109