23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

I dag med nyt fra Køge Kyst og Euroskills

Køge Kyst

Anker Boye, tidligere borgmester i Odense, tiltræder 1. juli som ny bestyrelsesformand for byudviklingsselskabet Køge Kyst.



Anker Boye har på det seneste foretaget et skift fra at være politiker på fuld tid til at engagere sig i byudvikling gennem bestyrelsesposter. På det seneste er han således trådt ind i bestyrelserne for Gartnerbyen i Odense og for FB Gruppen, der står bag udviklingen af en ny bydel på det gamle grønttorv i Valby.



Som bestyrelsesformand for Køge Kyst kommer Anker Boye til at arbejde løbende sammen med Køge Kysts projektdirektør Tove Skrumsager Frederiksen og hendes folk.



Anker Boye erstatter ejendomsrådgiver Steen Winther-Petersen, der fratræder på grund af sygdom.



EuroSkills

Det danske landsholdhold er klar til EuroSkills 2018 i Budapest, hvor 450 unge fra erhvervsuddannelserne i 26 europæiske lande vil konkurrere indenfor 42 forskellige fag.



Landsholdet består af 12 unge, der skal konkurrere i 10 forskellige fag. De bruger masser af fritid på træning, og for de flestes vedkommende er der i løbet af sommeren også tale om længere træningsforløb på op til tre-fire uger.



I lyset af de mange rapporter om alvorlig mangel på faglærte på det danske arbejdsmarked har SkillsDenmark valgt at kalde de 12 unge for "Danmarks vigtigste landshold".



- De mest alvorlige scenarier spår en mangel på 60.000 - 70.000 faglærte i 2025. Det er derfor, vi tillader os at kalde vores unge landsholdsdeltagere for Danmarks vigtigste landshold, siger Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094