23948sdkhjf

MT Højgaard har afleveret Amalieparken

I Vallensbæk Strand står fem punkthuse i Amalieparken nu færdige til, at de fremtidige lejere kan rykke ind

I Amalieparken i Vallensbæk Strand har MT Højgaard opført fem punkthuse for Dades. Punkthusene, der tæller fem blokke, indeholder i alt 120 udlejningsboliger, der nu står klar til indflytning.

Den første af blokkene i Amalieparken blev afleveret i november 2017, og den sidste blev afleveret i slutningen af maj 2018, hvilket var tre måneder før tid.

- Alle fem blokke er afleveret til tiden, og de sidste to henholdsvis én og tre måneder før tid. Desuden er de sidste fire blokke afleveret uden fejl og mangler. Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har sat arbejdet i system og optimeret på tidsplanen ved at inddrage vores samarbejdspartnere i tidsplanlægningen. Derved har alt været nøje planlagt, og alle involverede i projektet har bidraget til, at det er blevet en smidig proces, siger seniorprojektchef i MT Højgaard, Martin Tolstrup.

Efter aflevering af den sidste blok er arbejdet på udendørsarealerne blevet færdiggjort. Der mangler dog stadig at blive plantet træer og græs, som ikke er fordelagtigt lige nu på grund af årstiden.

Realisering af projektet i Amalieparken med fem punkthuse er et af de første samarbejder mellem ejendomsinvesteringsselskabet Dades og MT Højgaard omkring opførelse af nye boliger.

De fem punkthuse har et samlet etageareal på 13.500 kvadratmeter. Alle lejligheder har store altaner, og i forbindelse med byggeriet er der etableret et parkanlæg. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5